Først var der megen travlhed på jobbet, siden har vi haft sygdom i huset. Alvorlig sygdom, som min mand lykkeligvis er på den anden side af. Så hverdagen er ved at vende tilbage.
Mange timer i venteværelser og på hospitalet i det hele taget har givet mange timers strik. Det er ikke alt, jeg har fået taget billeder af.
Denne cardigan er fra Tusindfryd. Den er strikket i Lamauld fra Strikkebogen/CaMaRose.
Fakta
Mønster: Yndlingscardigan fra Tusindfryd - og det bliver helt sikkert en yndling. Det er en "slank" og velsiddende modelÆndringer: Forlænget med det, der svarer til et knaphuls længde
Garn: LamaUld. Jeg brugte også garnet til Arvingen. Det er meget lækkert både at strikke med og have på
Pinde: 4½ og 5
Størrelse: Medium
Fra lager: Nej - opskrift og garn købt hos Tusindfryd. Hurtig levering fra dag til dag, selv om det var lige op til jul
Hverdagshilsen AC