I denne weekend er der Uldfestival i Saltum.
Egentlig havde jeg ikke tid, jeg har deadline på en opgave, der skal afleveres i morgen,
men det er altså
meget hyggeligt at komme til Saltum...
Som altid har man fornemmelsen af en rigtig god stemning, og selv om der er mange mennesker, tager alle det roligt og afslappet.
Jeg fik ikke taget fotos, men det gjorde bl.a.
Mona (det var hyggeligt at hilse på dig og din søster).
Birthe Sahl er et must. Denne gang blev det til øreringe.
På forhånd vidste jeg, at jeg skulle omkring
Holst Garn. For nogle uger siden besøgte jeg hendes lager i Åbybro og forelskede mig i farven Willow, så jeg skulle have en cone med hjem. Planen er en cardigan i garnet, men jeg slog lige op til denne fine
poncho.
Dette
kit med garn, opskrift og fine knapper (fra Birthe Sahl selvfølgelig) fristede over evne. Cardiganen har fine vævestrikkede kanter. Så der er lige lidt mere til lageret.
Der var rigtigt mange fine stande, men jeg måtte hjem til skrivebordet igen - så det blev desværre kun en hurtig rundtur i år.
Fortsat god søndag
AC