Noget
kan komme på tværs.
Nogen
kan være på tværs.
Man kan også strikke
På tværs.
Her er jeg ved at samle masker op til ærme nr. 2, så nu er det bare med at få fart på!
Trøjen burde egentlig være færdig, men jeg "kom til" at starte på endnu en trøje af Lone Kjeldsen. Jeg strikker i skønt uldgarn fra Knudegarn i Lønstrup, men nu må den vente lidt.
Jeg har ikke oplevet, nogen være på tværs i denne sommer, men
noget kom på tværs:-(
Vi tilbragte en uge i vores telt her i Nordjylland og kom hjem til et hus, hvor der havde været indbrud øv øv.
Den eller de var åbenbart kun interesseret i smykker og kontanter, så en del af mine smykker er borte. Helt naivt tænker jeg, hvad berettiger andre til at stjæle min fars gave til min mor til deres guldbryllup, som jeg har arvet? Eller det første smykke, jeg fik af min mand? Det kunne jeg godt tænke mig at spørge vedkommende om...
Politiet kom hurtigt og vi fik en fin behandling. Derefter var det med at få fat i en tømrer og få ordnet døren og få kontaktet forsikringsselskabet.
Det var ikke lige sådan, vi ønskede ferien skulle slutte!
Den er nemlig ved at være slut, så det er med at nyde hvert øjeblik af denne søndag! Så det vil jeg gøre!
God søndag til jer alle!
Hilsen Anette