søndag den 22. januar 2017

Sanne Fjalland 2: Graphic

Endnu et design af Sanne Fjalland fra hendes Basic Collection.


Det har været en fornøjelse at strikke den. Opskriften er igen velskrevet og nem at følge. Mønstret er enkelt og hurtigt at lære.


Søndag formiddag - og stadig i joggingbukser - men jeg håber, det kan ses, at trøjen sidder godt!

Jeg har strikket i Sanne Fjallands eget uldgarn, som er blødt, blødt efter vask!
Bundfarven er sand, mønsterfarverne er brun, petrol og okker.


For at ramme strikkefastheden i mønsterstrikken, gik jeg ½ pindestørrelse op til p 4.
Størrelsen er M/L.

Modellen er strikket nedefra og op. Raglan og rullekant i halsen.

Jeg er slet ikke færdig med Sannes design, men har ikke bestemt endnu, hvilken model, der skal være den næste. Det kan jo også være, der dukker nye modeller og garnfarver op på hjemmesiden hen over foråret...
Fortsat god søndag
Anette