lørdag den 22. december 2012

Strik a la carte 2

Der er så mange, der strikker mønsterstrik rundt omkring, fine sjaler ses der en del af, og Marianne Isagers Sommer i Tokyo findes i den ene skønne udgave efter den anden, så det er let at lade sig friste.


Jeg var begyndt at tænke på farver til den, men endte i stedet med at vælge Japansk mosaik fra den nye Strik a la carte 2.

Helt utraditionelt for mig er jeg startet med et ærme som anbefalet i bogen, det vil normalt være hængepartiet:-)


Det meste af stykket har jeg strikket med Magic loop, men jeg synes, det er svært at få "skiftene" pæne, så nu er jeg vendt tilbage til strømpepindene...
Jeg kan godt mærke, at det er længe siden, jeg sidst har strikket flerfarvestrik, men det begynder at glide.
Om lidt piller jeg op til den grønne pind, da der er nogle grove fejl på bagsiden. Sådan går tiden så godt!
Hilsen AC

8 kommentarer:

  1. Det ser godt ud , fine farver :-)Man bliver grebet af alt det fine mønster strik , jeg går også og overvejer sommer i tokyo :-)

    SvarSlet
  2. Det ser lovende ud dit nye projekt og dejlige farver du har valgt. Er spændt på at følge det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farverne må jeg give Marianne Isager æren for, jeg har kun valgt den grønne...

      Slet
  3. Det er en rigtig flot farvesammensætning.
    Også A la Carte II har jeg på ønskesedlen - Isager har altid sådan nogle flotte modeller.
    Skægt at starte med ærmet.
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fantastisk bog, så jeg håber, den ligger under træet hos dig!

      Slet
  4. Nej hvor ser det godt ud. Magic loop er et spørgsmål om øvelse, jeg var også længe om at få det til at fungere, men nu kan jeg slet ikke bruge strømpepinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det med øvelsen ved jeg godt, men tålmodigheden...:-)

      Slet