lørdag den 2. januar 2016

Gråvejr

Gråvejr er der og bidende koldt!
Men det er nu ikke vejret, det skal handle om.

Derimod denne skønne cardigan fra Hyggestrik!



Lone Kjeldsen har designet en dejlig trøje med et smukt ærme.


Trøjen er strikket topdown med metoden slanted contigous. Ærmet strikkes samtidig med kroppen og giver denne fine linie langs skulder og ærmegab. Det hele strikket i dobbelt perlestrik.


Der er lommer til at varme hænderne i.


Knapperne er selvfølgelig fra Birthe Sahl - denne gang uglaserede.

Garnet er lækker, lækker uld fra Knudegarn i Lønstrup. Det er dejligt at strikke i og har et meget smukt spil i farverne.

Det har været en fornøjelse at strikke denne cardigan! Lone Kjeldsens anvisninger er lige til at følge og opsat meget fint, så det hele er meget overskueligt.

Fakta

Mønster: Gråvejr fra Hyggestrik (link ovenfor)
Garn: Knudegarn (link ovenfor)
Pinde: Nr. 4
Størrelse: M
Fra lager: Nej
Ændringer: Jeg har lavet knaphuller i stedet for tryklåse

Godt nytår!
Anette

12 kommentarer:

  1. Wauw hvor ser den lægger ud. Virkelig flot

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er også meget glad for den.

      Slet
  2. Super flot. Og den ser dejlig varm ud

    SvarSlet
    Svar
    1. Den passer lige til vejret i disse dage.

      Slet
  3. Hold da op, hvor ser den lækker ud og meget smuk ærmedetalje :-) Den bliver da dejlig i disse dage, hvor det er så forfærdelig koldt :-) Jeg kender slet ikke Hyggestrik, det må jeg vist se nærmere på - ha en dejlig søndag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lone Kjeldsens opskrifter sælges rundt omkring, der er måske ikke så mange, der ved, at hun har en hjemmeside. Jeg er sikker på, at du kender nogle af modellerne. God uge til dig, Lene.

      Slet
  4. Hvor ser den skøn ud, din Gråvejr, lige til at putte sig i, nu hvor det er virkelig koldt.
    Jeg har også købt et par opskrifter hos Hyggestrik, hun laver nogle dejlige ting

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig lige til at putte sig i! Jeg har også flere af hendes opskrifter til at ligge...

      Slet
  5. Denne var fin, Hyggestrik hadde mye fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er rigtig glad for den.
      Lone Kjeldsen laver mange dejlige ting.

      Slet