fredag den 1. februar 2013

Varme fødder til de små - og de store 2

Det med de varme fødder kan være tiltrængt, så jeg må vist komme videre med strømpestrikningen!

I denne uge var det min tur til at krybe under dynen med hoste, ondt i hoved og hals osv. så derfor har der været lidt stille.

Sidste lørdag var jeg jo til workshop med Lene Randorff: To på én pind - fra tå til top.
Fint og hyggeligt arrangement!

Disse små sokker ser lidt deforme ud på billedet: Uvaskede og ribkanten, der ser meget smal ud i forhold til resten af sokken - men det er den ikke.


For at afprøve pasformen er jeg i gang med et par til mig selv.



Det er ikke svært at strikke fra tåen og op, metoden med opslagning skal lige gennemskues. Det er heller ikke noget problem at sidde med de to nøgler garn.

Jeg ville egentlig have strikket striber i strømperne, men jeg synes det er for træls at sidde med fx. 4 nøgler garn, når man skal vende pindene hele tiden (så derfor den enlige stribe).

Jeg har ikke overgivet mig helt til denne metode.
Som udgangspunkt synes jeg, det smarte ved metoden er, at man ikke skal sidde og tælle pinde ved sok nr. 2 ved diverse mønstre mm. men stribestrik er altså besværligt, når man ikke (gider) klippe tråden ved hvert farveskift.
(Jeg må vist prøve at strikkehæfte, når jeg kan gøre det i trøjer o.a. kan jeg vel også gøre det her? Egner det sig til sokker?).
Hilsen AC

1 kommentar:

  1. :-) jeg har også lige købt Lenes 2 bøger i sidste uge. jeg har fra tåen og op tilgode. jeg syntes det ser smart ud med den enlige stribe. jeg vil lave mig et par lange strømper og så er metoden jo super.
    kh

    ulla

    SvarSlet