onsdag den 15. maj 2013

Mere babystrik

Han må jo ikke fryse - nevøens julebaby. Og så er det altså meget hyggeligt med strik i de små størrelser. Det bedste er dog, at det bliver flittigt brugt!


Mønstret er perlestrik med lodrette linier af fremhævede masker.


Fakta

Mønster: Marie - gratismønster fra 123knit.com
Garn: Merci - 50% uld, 50% bomuld. Farven blåbær og kanter i terra. Blødt, blødt!
Pinde: nr. 3
Størrelse: 3 - 6 mdr.
Fra lager: Nej - købt hos Ret & Vrang i Hirtshals (fin lokal garnbutik)

Den grønne cardigan med knapper er i virkeligheden i de samme farver som vesten og futterne på billedet.



Fakta

Mønster: Rilletrøje med ribkanter fra "Babystrik på p. nr.3" af Lene Holme Samsøe
Garn: Trunte fra Hjertegarn - ren superwash uld
Pinde: nr. 3
Størrelse: 6 mdr.
Fra lager: Ja

Hilsen AC

8 kommentarer:

  1. Hvor er det en skøn lille trøje med et fint mønster
    For et par år siden kom min veninde til Hirtshals med færgen fra Færøerne. Hun ville gerne nå at handle i Ret og Vrnag, men færgen var forsinket - vi ringede til butikken, og søreme om ikke hun holdt åbent en ½ time længere, bare for vores skyld - dét er service

    SvarSlet
  2. Det tror jeg gerne - man får altid en fin service der!

    SvarSlet
  3. Den er rigtig bedårende, den lille trøje.

    SvarSlet
  4. Den er så cool, den trøje! Synes virkelig den har et lækkert casual udtryk - og farven er skøn; mon ikke forældrene ønsker sig flere af slagsen til den lille dreng når han vokser ud af denne?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var meget glad for at strikke den - og forældrene synes meget godt om den. Den kunne sagtens strikkes igen:-)

      Slet